Stjernespillere kastede glans over badmintoncamp Hørning Badminton fik udsolgt til årets sommer badmintoncamp
Af Jørgen Bollerup Hansen
Hørning Badmintons camp i uge 31, der blev holdt for 4. år i træk, blev en stor succes. Campen blev udsolgt på bare fire uger og flere kom på venteliste.
Campen startede lørdag 29. juli, og der var stor gensynsglæde, da 68 gamle og nye badmintonvenner fra hele landet og fem af landets bedste trænere mødtes.
I år var det lykkedes at få damedouble-stjernerne Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen på besøg, så der var stor koncentration mandag eftermiddag, da de stod for træningen. Senere mandag stod den på campens helt store begivenhed: Streetbadminton-holdkamp.
Tirsdag eftermiddag var der udflugt til Tivoli Friheden, inden campen sluttede torsdag.