Fortsæt til indhold

Ericka Jane skal åbne Bøgescenen

Samfund
Arkiv

SMUKFEST Af Jørgen Bollerup Hansen SKANDERBORG Ericka Jane blev mandag aften valgt af et dommerpanel som årets vinder af Live Camp som scenens Udvalgte. Det bliver derfor hende, der skal åbne Bøgescenen med et brag onsdag kl. 16, når festivalen i skoven åbner. Hendes up-tempo-pop krydret med urbane undertoner og de flotte vibes kunne juryen ikke stå for. Om Ericka Jane siger de: “Hun formåede med et utroligt energisk, nærværende og veludført show at komme helt udover scenekanten i en performances, hvor der på en utrolig dejlig måde nærmest blev flirtet med publikum.” Live Camp præsenterede i alt 20 bands, og Ericka Jane spillede søndag kl. 23. Der blev dog gået ihærdigt til den fra alle orkestre, også dem, der modsat Ericka Jane skulle spille i fuld dagslys og med solen som en hård konkurrent. Det var for eksempel en mindre, men dedikeret og begejstret publikum, der fulgte bandet Marcus Gordon, da UgeBladet Skanderborg gæstede Live Camp mandag eftermiddag. Et tidspunkt, hvor scenens konferencier Carsten Holm opfordrede publikum til at huske også at drikke vand - så de kan holde til hele festen. Og varm og solrigt, det var det. Perfekt festivalvejr. Live Camps Udvalgte går til den kunstner, der på alle måder havde den bedste performance.

Forsanger i Marcus Gorden, Søren Gade, satte energi til musikken. Foto: Bollerup
Tirsdag er det så KarriereKanonen, der rykker ind på Live Camp Scenen. Foto: Bollerup
Carsten Holm, kendt fra P6 Beat, mindede som konferencier festivalfolket om, at det er godt også at drikke vand. Foto: Bollerup