Fortsæt til indhold

Radio Rønde - Syddjurs Lokalradio fylder 25

Samfund
Arkiv

Torsdag 24. august er det 30 år siden Radio Rønde - Syddjurs Lokalradio startede med at sende.
Radioen er stadig i de samme gode lokaler på Rønde Bibliotek, og dagen fejres med live radio og andre gode udsendelser fra klokken 6 om morgen og til klokken 21 om aftenen. Kun afbrudt af Radio Djursland mellem 14 og 17.
Brian Følle-Petersen, formand for Radio Rønde - Syddjurs Lokalradio, fortæller, at man i dagens anledning vil invitere radioens medlemmer, kollegaer, samarbejdspartnere, tidligere medarbejdere og venner af radioen til reception mellem klokken 16 og 18 i mødelokalet på Rønde Bibliotek.
“Vi byder på lidt mad og drikke, og Rene Franz kommer og underholder os med sine gode sange. Vel mødt til en hyggelig eftermiddag på din lokalradio.”
Lørdag 26. august rundes fødselsdagen af med tre timers quiz mellem klokken 10 og 13 med masser af gode gevinster.
Se og lyt her: www.syddjurslokalradio.dk og FM 90,1 - 90,5 - 97,6 og 101,7 Mhz.