Fortsæt til indhold

En af de mest rolige festivaler i mands minde

Antallet af tyverier på Smukfest er historisk lavt med blot 34 tilfælde

Samfund
Arkiv

@Byline.emne:Smukfest @Byline.JFM:Af Claus Sonne Skanderborg De har ikke været arbejdsløse, politibetjentene på Smukfest, men festivalen er blevet forskånet for alvorlige episoder. Undervejs har politiet haft en narkohund i aktion tre gange, og optællingen viser, at 93 gæster er blevet snuppet med euforiserende stoffer på sig. Det er 13 flere end sidste år. Der har været meldinger om to tilfælde af vold. Og akkurat som sidste år ingen tilfælde af sædelighedsforbrydelser. Politiet har noteret 34 tilfælde af tyveri - mod 59 i 2016 og hele 233 tilbage i 2013. “Efter 2013 blev der sat flere hegn op, hvilket har hjulpet stærkt på antallet af tyverier,” forklarer vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi, Andreas Bryld Hansen. Der er blevet udskrevet 267 p-bøder i løbet af festivalen. I 2016 var tallet 277. Ifølge politiet har trafikken generelt gledet bedre end tidligere. Den mest spøjse situation opstod søndag morgen, hvor en 23-årig mand fra Aarhus fik en bøde, da han iført politiuniform ville kropsvisitere en festivalgæst for at lede efter euforiserende stoffer. Gæsten viste sig dog at være en betjent i civil. “Det er en af de mest rolige festivaler i mange år,” fastslår Andreas Bryld Hansen.