Strengere regler vil begrænse voldsom druk

På 13 gymnasier i hovedstadsområdet kan elever fremover få lov at puste i et alkometer, hvis de dukker for fulde op til fest på skolen.

Så vidt er det endnu ikke kommet til på Gentofte Kommunes fire gymnasier. Men det kunne godt blive et fremtidigt scenarie ifølge Pia Nyring, rektor på Øregård Gymnasium.

“Alkoholindtaget er blevet voldsommere, end det har været før. Vi kan se, at de unge ikke lærer at drikke i gymnasiet - det er startet før. Nogle af dem indtager store mængder alkohol i forbindelse med festerne, og det er jo ikke hensigten. Vi skal have det hyggeligt sammen og kunne huske festen næste dag. Det kan godt være, at vi skal indføre et alkometer. Det vil jeg overveje at drøfte med rektorerne herude,” siger hun.

Når Pia Nyring kigger ned over det nye alkoholkodeks, synes hun, at Øregård Gymnasium allerede har strammet reglerne meget.

“Ligesom kodekset har vi heller ikke alkohol på introture og studieture. Vi har også fem fester, hvor vi ikke skænker alkohol, der er stærkere end 5 pct.. Til festerne har vi et vagtfirma, der tester folk for stoffer, hvis deres pupiller ser mærkelige ud. Det har vi indført efter, at stofindtagelse er blevet et større problem blandt de unge. Derudover er der 4-6 lærere til stede under festerne, der kender eleverne og kan sende dem hjem, hvis de har drukket for meget. Vi tager også fat i forældrene, hvis eleverne er under 18 år,” siger hun.

Dialog om førfester

På Ordrup Gymnasium har de først hørt om kodekset i forbindelse med dets offentliggørelse, fortæller rektor Søren Helstrup.

“Vi har derfor ikke drøftet, hvorvidt vi vil tilslutte os. Vi har i flere år haft en formuleret alkoholpolitik. Den er jeg godt tilfreds med. Umiddelbart tror jeg, at det er vigtigt med en dialog med de unge, og jeg mener, at gymnasiefesterne er trygge rammer at holde fest i. Det, vil jeg gerne, at de vedbliver at være, baseret på gensidig tillid elever og medarbejdere imellem. Men jeg vil gerne opfordre forældrene til at medvirke til en dialog med de unge, ikke mindst om, hvor meget man skal drikke før festerne,” siger han.

Aurehøjs rektor, Anders Krogsøe, kender godt til det formulerede kodeks, men har endnu ikke forholdt sig til, hvorvidt Aurehøj skal være medunderskriver eller ej.

“Når det er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at jeg som rektor bestemt finder mine kollegers forsøg på at imødegå et stigende problem relevant. Foruden det rent sundhedspolitiske aspekt, må der ikke herske tvivl om, at man som gymnasieelev kan hygge sig og feste sammen på en ordenligt måde og i trygge omgivelser. Selvom vi ikke er medunderskrivere på det konkrete kodeks, har Aurehøj derfor også igennem en længere årrække arbejdet intenst på at opbygge en kultur, der gør dette muligt. Det har skolen gjort gennem stramninger af alkoholreglerne, gennem en klar italesættelse af problematikken og seneste med ansættelse af en koordinator for ungdomskultur,” siger han.
Men ifølge Anders Krogsøe skal man være bevidst om den aldersmæssige og personlige udvikling, eleverne gennemgår over de tre gymnasieår.

“For mig at se er der således stor forskel på, om vi taler om 15/16-årige eller 18/19-årige. Det enkleste i verden er naturligvis helt at forbyde alkohol i skoleregi, men fraskriver man sig på den måde ikke også en vigtig rolle i dannelsen af de unge og i deres udvikling af en ansvarsfuld og fornuftig omgang med alkohol?”, spørger rektoren.
På Gammel Hellerup Gymnasium bakker rektor Jørgen Rasmussen op om kodekset, som skolen med få nuancer følger.
Dog har man her ikke indført et alkometer i døren til festerne.