Ny formand til Basketball-klub
Thomas Møller blev fornylig enstemmigt valgt som HSK Basketballs nye formand.
Han afløser Kasper Mølgaard, der har siddet på formandsposten i syv år, men hvis frivillige engagement i klubben går 21 år tilbage, han fortsætter dog i bestyrelsen.
Thomas Møller selv har været bestyrelsesmedlem de sidste to år, hvor han har løst en række vigtige og krævende opgaver.
Han er til daglig lærer på Rundhøjskolen i Aarhus, hvor han i samarbejde med Elitesportsakademiet i Aarhus (ESAA) arbejder med udvikling af de dygtigste unge talenter i Østjylland – blandt andet indenfor basketball.
Den nye formand har tre børn, der alle spiller i klubben og en kone, der er træner – så han kender HSK Basketball ud og ind.
”Jeg vil gerne sende en meget stor tak til Kasper for hans lange og utrættelige arbejde i HSK Basketball gennem mere end 20 år. Han har kæmpet for klubben i medgang og modgang. Og han har en meget stort andel i, at HSK Basketball står så stærkt, som den gør nu”, siger Thomas Møller.