Luther fejres med jazz, pølser og øl
Søndag 20. august klokken 11.00 bliver der afholdt musikgudstjeneste for at fejre Luther og 500-året for reformationen. Det sker ved Vissing Udealter i Hadsten Storpastorat. Området og Vissing Kirke udgør en fantastisk ramme for det første arrangement i Hadsten Storpastorat i forbindelse med fejringen af Reformationsjubilæet 2017.
Gudstjenesten vil være efterfulgt af en fejring af 500 året for reformationen. Fejringen sker med endnu mere musik – denne gang vil det være jazz-musik spillet af ”All Time Jazz Band”. Musikken kan nydes sammen med mad og drikke. Der vil være gratis servering af lutter pølser samt udskænkning af sodavand/vand samt af en helt særlig Luther-øl brygget af det lokale Vissing Bryggerlaug.
Alle er velkomne til gudstjenesten og det efterfølgende arrangement.
Hvis man gerne vil vide mere om Reformationsjubilæet, kan man læse mere på hadstensogne.dk