Fortsæt til indhold

Der er udfordringer nok i kommunens budget 2018

Budgettet for 2018 udfordres af, at antallet af børn og ældre vokser i Skanderborg Kommune.

Samfund
Arkiv

@Byline.emne:politik @Byline.JFM:Af Jørgen Bollerup Hansen skanderborg Snart begynder politikerne på arbejde med at lægge budgettet for kommunen næste år. Og der er nok at tage fat på. Sidst i juni fik byrådet en aktuel status for arbejdet, og på den baggrund siger borgmester Jørgen Gaarde (S), at 2018 ér et år med udfordringer. “Det skyldes, at vi har en voksende befolkning, så både børnetallet og antallet af ældre stiger, og dermed de tilknyttede serviceområder. Samtidig er det en opgave at skabe balance mellem udgifter til anlæg og drift, for skal vi udvide det ene, så har vi kun det andet sted at hente pengene. Og selv om serviceopgaverne vokser, så kan vi også sagtens bruge flere penge på anlæg. Men så skal vi hente dem på driftssiden, siger Jørgen Gaarde.

“Vi har de penge, vi har”

Kommunerne er i fællesskab ansvarlige for at holde anlægsinvesteringerne indenfor en aftalt ramme. Men den regner Jørgen Gaarde ikke med, at Skanderborg kommune får problemer med at holde sig inden for. “Vi tager slet ikke vores procentvise andel af anlægsinvesteringerne, som de 98 kommuner har et fælles ansvar for at overholde,” siger han. Tror du, det får betydning for budgetforhandlingerne, at vi er i et valgår? “Selv om det gør, så kan vi ikke bruge flere penge, end der er,” siger han Vil der komme et sparekatalog? “Hvis vi har områder, hvor vi vil bruge flere penge, så er der andre steder, vi må tage penge fra. Så må vi kigge efter de gode ideer, og vi har sparekatalogerne fra de foregående år.” Kan det komme på tale at sætte kommuneskatten ned? “Jeg skal passe på, at jeg ikke låser forhandlingerne, før de går i gang. Men med de ønsker, som partierne har fundet til serviceforbedringer i fagudvalgene, har jeg svært ved at se, at vi skal kunne blive enige om at sætte skatten ned,” siger Jørgen Gaarde.

Afventer budgetseminar

Han påpeger, at det endelige råderum i kommunens økonomi først kendes her efter sommerferien. “Jeg kan dog godt sige, at situationen ser lidt bedre ud end før sommerferien.” ”Men der er tal, vi ikke er helt sikre på endnu. Og de endelige tal for skatteindtægterne har vi først, når byrådet mødes til budgetseminar torsdag 24. august,” siger Jørgen Gaarde.