Børnevenligt cirkus kommer til byen
Cirkus Trapez er to timers afbræk fra den teknologifikserede hverdag
Klovnerier, cykelartisteri, luftakrobatik og masser af dyr.
Det er underholdning for hele familien, når Cirkus Trapez kommer til det nordlige Aarhus, nærmere bestemt Hinnerup. Deres forestillinger er først og fremmest børnevenlige, men børn og bedsteforældre skal også føle sig godt underholdt, fortæller Isabella Enoch, der har grundlagt Cirkus Trapez sammen med Bernhard Kaselowsky.
Cirkus Trapez er et nyt dansk cirkus, der var på landevejen første gang i 2016. Cirkus Trapez værner om de gamle cirkustraditioner som nostalgi, eventyr og duften af savsmuld og frisklavede popcorn.
“Vi håber på at give publikum et afbræk på to timer med nærværende og autentisk underholdning i en ellers travl og teknologifikseret hverdag,” siger Isabella Enoch.
Forestillinger: Tangkrogen 17.-20. august, Hinnerup 21. og 23. august og Harlev 22. august.