Fortsæt til indhold

Høsten fejres på møllen

Samfund
Arkiv

@Byline.emne:Fritid Gl. Rye Søndag 27. august klokken 10 til 16 er der ”Høstdag” på Museet på Gl. Rye Mølle. Her kan børn og voksne opleve spændende aktiviteter, som har med kornhøst og kornprodukter at gøre. Man kan faktisk følge kornets vej fra marken, til der kommer friskbagt brød ud af museets udendørs ovn. I foråret blev der ved møllen tilsået en lille mark. Nu skal kornet høstes, og det foregår med le og rive. Derefter skal det tærskes på gammeldags maner med plejl og med et motordrevet tærskeværk. Man kan også se kornrensemaskiner og kværne til maling af mel. På Høstdagen skal møllen naturligvis i gang og vingerne vil dreje rundt. Endelig skal der bages brød i museets stenovn. Børnene kan prøve kræfter med at male mel med skubbekværne fra oldtiden, og de kan forme et lille brød, som bages i ovnen. Børnene kan også bage pandekager over åben ild. Og så kan de gå på opdagelse som museumsdetektiv og vinde præmier. Der er salg af kaffe, te, saftevand og hjemmebagt brød.