Tramp sparkede Smukby i gang
@Byline.emne:SMUKBY @Byline.JFM:Af Claus Sonne Skanderborg Med masser af energi og høj vellyd gav Mike Tramp Smukby en god musikalsk start, da han tirsdag kl. 14 indtog scenen foran Bloms. Tramp - og ja, det er ham, der i 1978 boom-boomede sig ind i danskernes hjerte som medlem af Grand Prix-vindende Mabel. havde annonceret en omgang highway rock’n roll, som selv om der ikke er meget highway over Adelgade, så nåede Tramp og band langt ud over scenekanten. Til glæde for en ganske pæn folkemængde. Mike Tramps optræden er den første i en længere række af arrangementer i regi af Smukby. Onsdag kl. 11 er Kulturskolen i aktion på Kulturtovet, og kl. 15 og 16 samme dag spiller ’De lystige sømænd’ samme sted. Torsdag fra kl. 13-15 er den altid populære ’Lune Larsen’ i aktion foran Vinoble på Adelgade, og fra kl. 16.30 kan man på Kulturtorvet se en livestreaming af Peter Sommers koncert på Smukfest. Resten af ugens program kan ses på skanderborgcity.dk.