Fortsæt til indhold

PAW Patrol, My Little Pony og Rasmus Klump kommer til Aarhus

’A Walk in the Park’ er et familie-event i Mindeparken søndag 27. august

Samfund
Arkiv

Sommerens hyggeligste familieudflugt går til Mindeparken i Aarhus, når 'A Walk in the Park' løber af stablen søndag 27. august kl. 10.
'A Walk in the Park 'er for hele familien og byder på en hyggelig gåtur på blot én kilometer grønne omgivelser. Under ruten vil familien støde på flere sjove aktiviteter og god underholdning for børn i alderen 0-8 år.
Udover selve gåturen byder dagen på flere sjove indslag: Forinden gåturen vil Rasmus Klump byde velkommen, hvorefter selveste PAW Patrol vil stå for opvarmningen.
Derudover kommer My Little Pony forbi senere på dagen og danser, mens Rasmus Klump selvfølgelig bidrager med flere underholdende indslag for hele familien i løbet af dagen.
Prisen for deltagelse er 125 kr. pr. familie (ekskl. gebyr). Heraf går overskuddet fra entreindtægterne til Børneulykkesfondens forebyggende arbejde.

Stammer fra Stockholm

Ideen bag 'A Walk In The Park' stammer fra et lignende event i Stockholm for en række år tilbage. Eventet hed 'Det Store Barnevognsrace', og var et race for hele familien, hvor de mindste også kunne være med på en gåtur med flere underholdende indslag.
gs