Flygtninge er fortvivlede over midlertidige boliger

De fleste flygtninge har brug for fred, ro og tryghed for at komme til kræfter, så de kan bygge en ny tilværelse op.

De tre ting er langt fra tilfældet på Hospitalsvej, hvor 24 flygtninge er placeret i midlertidige boliger, fortæller Charlotte Nekmann fra Venligboerne.

På et 20 kvm værelse bor enten en familie med ofte flere børn eller to enlige, der deler et værelse. Især søvn er en vigtig instans for at samle kræfter til at møde op til praktik og sprogskole.

Men den bliver forstyrret, når familier med børn sover på samme værelse, eller hvis døgnrytmerne er forskellige inde hos de enlige flygtninge, fortæller Charlotte Nekmann.

“Hvis flygtninge skal integreres på en god måde, hvor de skal leve op til de ønsker og krav, der er til dem om at lære dansk og komme i job, er det væsentligt, at der er så gode forhold for dem som muligt for dem. På Hospitalsvej mangler flygtninge især et sted, hvor de kan være i fred og ro. Det ville betyde meget for flygtningene, hvis de havde deres eget. Det behøver ikke at være stort, men et sted, hvor de kan gå ind og lukke døren,” siger hun.
Lejekontrakten med Hospitalsvej udløber, og det er derfor tid for beboerne til at flytte videre til det næste hjem - bl.a. på Hellerupvej, hvor Gentofte Kommune har haft travlt med at omdanne de gamle klasseværelser hos CIS til nye midlertidige boliger.

På hver etage vil der være 13 nye værelser, hvor de skal dele om tre toiletter og to håndvaske. I kælderen er der to baderum for kvinder og et for mænd.

“Støjproblemerne på Hellerupvej bliver formentlig endnu værre end på Hospitalsvej, da der kun er sat en skillevæg op i hver klasseværelse. Denne er næppe støjisoleret på samme måde, som man skal i bygninger med lejligheder. For familierne er det meget vigtigt med eget bad og toilet og køkken. De savner rammer, så de kan bygge et helt normalt privatliv op med søvn, arbejde, studier og gæster,” siger Charlotte Nekmann.

Ingen krav til kommuner

I Dansk Flygtningehjælp fortæller sektionschef i integrationsafdelingen, Mette Blauenfeldt, at der ifølge integrationsloven er meget få krav til kommunerne i forhold til midlertidige boligplaceringer.

Det eneste, kommunerne er forpligtet til den dag, en ny familie eller flygtninge bliver deres ansvar, er at skaffe dem et sted at bo med adgang til køkken, sanitet - og at det ikke er sundhedsskadeligt.

Flygtningene har ingen retskrav eller klagemuligheder i forhold til deres midlertidige boliger, fortæller hun.

“Det er ikke alle kommuner, der kan placere flygtningene permanent fra dag ét. Og i integrationsloven står der, at de skal tilbyde det, når det er muligt. Men det er hverken godt for flygtningene eller særligt gavnligt for deres integration. Mange flygtningefamilier har været på vej meget længe. Det, som familier har brug for, er at få pakket kufferten ordentlig ud og føle sig hjemme og i sikkerhed et nyt sted. Det gælder om at etablere en ny base hurtigt. Når man skal lære dansk, i gang på et nyt arbejdsmarked, børnene skal i gang med ny skolegang eller institution. Så skal det være fra et ordentligt og trygt udgangspunkt - og det er en bolig,” siger Mette Blauenfeldt og fortsætter:

“Der er meget stor forskel fra kommune til kommune, hvor man placerer flygtninge, og ofte handler det om, hvor mange almennyttige boliger, der er i kommunen.”

Toft på TV 2

I weekenden blev borgmester Hans Toft (K) interviewet af TV 2 om, hvor svært det er at finde permanente boliger til flygtninge i Gentofte på grund af få boliger og høje huspriser.

Han kom derfor med et nyt forslag.

“Vi skulle have lov til at placere flygtninge i en anden kommune i eksisterende bygninger, men måske også få lov til at opføre almene boliger i en anden kommune, tæt på vores egen,” siger han til TV 2.
Han understreger over for TV 2, at de ikke forsøger at vifte ansvaret væk, men der er “ikke plads” i byen til flygtninge.

“Den økonomiske forpligtelse skal blive hos Gentofte, og den integrationsmæssige forpligtelse skal blive i Gentofte,” sagde han til TV 2.

Charlotte Nekmann fra Venligboerne har svært ved at se, hvordan det skal kunne hænge praktisk sammen.

“Lad os sige, at det blev udliciteret til Vanløse. Hvordan vil det fungere, når de skal møde i kommunen, skolen og børnehaven? Jeg ved ikke, hvorfor han siger det. Det er et urealistisk projekt. Hele idéen med integration er at opbygge et netværk, hvor man lærer mennesker i nærområdet at kende og hjælper dem med at organisere deres liv. Hvis de blev udliciteret, blev de bare endnu mere isoleret. Det er ikke gavnligt for integrationen.”