Fortsæt til indhold

Ny mobil-ordning for erhvervsaffald

Samfund
Arkiv

Når et håndværkerteam efter endt arbejdsdag på en byggeplads vender varevognen hjemad, er det ofte med en trailer fuld af byggeaffald. En masse bøvl, dyrt i transportomkostninger og ikke specielt miljøvenligt.
“I dag er der krav om fast abonnement på mange genbrugspladser for at byggevirksomhederne kan aflevere affaldet. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, da håndværkere typisk har opgaver i flere kommuner ad gangen og af kortere varighed end abonnementet rækker. Derfor nøjes byggevirksomhederne ofte med et enkelt abonnement på genbrugspladsen i egen hjemkommune. Det betyder, at affaldet skal med hjem, når byggepladsen ligger uden for kommunegrænsen,” fortæller Claus Mulvad Madsen, indehaver af tømrerfirmaet Poul Nielsen A/S i Randers.
I efteråret drøfter byråd og affaldsselskaber i Østjylland forslaget til en ny ordning, som åbner op for, at virksomheder via mobilen kan købe sig adgang til en række genbrugspladser i nærheden af de byggepladser, de arbejder på.