Christine vil lade dig blive dus med myrerne

Langt ude i bjergene på Mols bor scenekunstner Christine Fentz i en flere hundrede år gammel stråtæktsidyl sammen med sin mand Simo, der driver en økologisk marokkansk restaurant i Aarhus. Her lever de i noget, der bedst kan beskrives som i pagt med naturen. De sorterer affald mere end kommunen kræver det, handler økologisk og lokalt, bruger ingen kemi i husholdningen, sørger for at minimere madspild og tøjvask og køber meget tøj i genbrugsforretninger.
”Vi har dog lidt dårlig samvittighed med en dieselbil uden filter, men den skal så meget sælges og udskiftes med en el-bil,” fortæller Christine.
I det nedlagte landbrug i Mols Bjerge, som hun både bor i privat og har ombygget til et scenekunstcenter, arbejder hun med forskere, dansere, performere, instruktører og mange andre med temaet: Menneskets rolle i den store sammenhæng.
Christine er uddannet som dramaturg fra Aarhus Universitet i 2000, og interessen for scenekunst begyndte tidligt:
”Jeg er faktisk startet helt tilbage som 14-årig amatør i Hald Hovedgårds sommerspil i Viborg, og så er jeg aldrig holdt op. Mine kloge veluddannede forældre syntes, at jeg skulle læse på universitetet, og så kunne jeg jo gøre dem glade ved at læse dramaturgi, så det gjorde jeg måske lidt vel ung som 21-årig, men jeg brugte også en del af de år på at være i mesterlære i Tyskland i Ruhr-området som performer og instruktørassistent i det frie scenekunstmiljø dernede i en fem-seks-årig periode, hvor jeg rejste til og fra. Efter feltstudie fra universitet blev jeg ved med at arbejde i det århusianske frie scenekunstmiljø. Og det ledte frem til, at jeg i 1999 fik mulighed for at lave en vandringsforestilling på det, der hedder Grossererbadet i badeanstalten Spanien, og det blev startskuddet til, at jeg og en anden lavede Secret Hotel.”

Inddrager publikum

Christine Fentz skabte Secret Hotel som et mødested for anderledes måder at skabe og udøve ansvarlig og helhedsorienteret scenekunst på. Det er de store spørgsmål, der er på dagsordenen, når Christine udtænker sine værker. Forestillingerne handler om miljø, menneskets forhold til naturen, integration, møder mellem forskellige kulturer, generationer og livssyn.
”Vi arbejder med forskellige scenekunstudtryk, der befinder sig i innovationsafdelingen af dansk scenekunst. Jeg har været leder af Secret Hotel alene siden 2006, og i årene derefter har jeg zoomet ind på, at det jeg arbejder med, er det man kan kalde for deltagerbaseret eller publikumsinddragende scenekunst. Hvis en tante spørger, hvad scenekunst er, siger jeg teater, dans og performance. Nogle taler også om relationel kunst, hvor værket først opstår i det øjeblik, at der er en relation mellem de optrædende og de indbudte samt eventuelt andre aktører, myrer og træer eller hvad nu, der indgår i det.” Hvordan er det at lave scenekunst, der inddrager publikum?
”Jeg synes, at det er superfedt fordi, at de er aktive medspillere. Jeg synes, at det er givende at have dem med, fordi jeg er med dem i rummet og kan bedre mærke, hvordan det fungerer for dem, fordi deres reaktioner er en del af værket.”

Little Rebellions

I slutningen af august og ind i september er Christine aktuel med to meget særlige vandringsforestillinger under Aarhus 2017 festivalen Little Rebellions (læs mere om festivalen på side 18-19). Vandringsforestillingerne har begge det udgangspunkt, at vi som mennesker er blevet fremmedgjorte over for naturen. De to scenekunstoplevelser lader publikum udforske dyrenes verden på egen krop - for derigennem at blive mere bevidste om deres egen identitet som menneske i naturen.
Den ene af de to forestillinger hedder ”Vandringsforelæsning om myrer” og er en forening af scenekunst, vandring og forskningsformidling. Forestillingen er et samarbejde med to forskere, en myreforsker samt en antropolog, som også er hjerneforsker.
”Det et miks af en vandringsforestilling, hvor vores gæster, som jeg for det meste kalder vores publikum, bevæger sig rundt på en rute som vi har lagt til sceniske oplevelser, både ting de selv skal være med i og ting, de ser på ude fra. Det bliver mikset med små forelæsningselementer fra de to forskere, hvor antropologen reflekterer på det som myreforskeren fortæller os af fakta om myrernes liv og verden. Det vil sige, at antropologen sammen med os to scenekunstnere kommer til at skabe tråde og perspektiver til menneskenes verden og alle arters samliv.”
Hvordan gør man en forestilling om myrer interessant?
”Jeg synes grundlæggende, at det er interessant, og vi oplever også, at for eksempel med myrerne, har folk har en enorm nysgerrighed over for det her lille folkefærd, som vi alle sammen godt ved er utroligt velorganiseret og formår vanvittig meget, og det enkelte individ i myretuen har jo kræfter, der svarer til, at du og jeg ville kunne løfte en bil. Under forestillingen sidder man ikke og ser på nogen, der snakker sammen. Her er du selv ude at prøve elementer af, hvordan dele af myrens krop fungerer eller hvordan dele af dens sanseapparat fungerer, hvordan man arbejder sammen som en superorganisme, så den meget forståelige skepsis og undren du har, bliver ikke relevant, fordi vi starter et andet sted.”

Gak til myren og bliv gak

Benny Andersen har engang omskrevet den gamle vending ”gak til myren og bliv viis” til ”gak til myren og bliv gak”. Tror du ikke, at publikum vil synes, at det er gak med en forestilling om myrer?
”Nej, jeg tror, at de vil blive nysgerrige, men du kan have en pointe i, at for fem år siden, så var det mere hippie end hipt at beskæftige sig med noget, som ikke handlede om parforhold, familiedramaer og indviklede menneskeforhold, men der er sket meget i løbet af de sidste par år. Hvis man kigger på programmet til Aarhus 2017, så svømmer det nærmest i ting, der forholder sig til den nye geologiske tidsalder, som vi er i, hvor det er menneskenes adfærd, der afgør hvordan andre arter plus menneskene vil have det i mange generationer fremover.”