Nu kan du møde Fie i Gribskov
Kom og mød Fie og Pony i weekenden 26.-27. august på Helsinge Rideklub.
Fie og Pony har flere end 14.000 følgere på Facebook, hvor man kan læse om hendes hverdag med Pony Gammelby, som hun fik af sin plejefamilie.
Fie repræsenterer det, som Helsinge Rideklub så gerne vil støtte op om, nemlig at børn og unge kan få en dejlig hverdag sammen med ponyer og heste. Kom og mærk stemningen, få en snak, og køb eventuelt frokosten eller eftermiddagskaffen med kage til i cafeteriet, lyder opfordringen fra Helsinge Rideklub:
“Sig til din mormor, eller hvem du gerne vil have med, at udsigten over Arresø fra bord/bænkesættene er helt fantastisk. Der er også amerikansk lotteri med mange spændende præmier, som ikke nødvendigvis er heste-relaterede.”
Samme weekend afholdes 'Fie og Pony Cup', som er sponsoreret af flere velkendte leverandører til hesteverdenen. Der rides dressur om lørdagen og spring om søndagen, og Fie vil være til stede begge dage.
gs