Fortsæt til indhold

Fra politiets døgnrapport

Samfund
Arkiv

@Byline.emne:POLITI tyve stak af Kl. 01.35 tirsdag i sidste uge forsøgte tre mand at stjæle cigaretter og spiritus fra et telt tilhørende Lidl på Vestergade. De blev observeret af en forbipasserende, der råbte mændene an, hvorefter de stak af. GALTEN Fra et lager på Hjaltesvej er der de seneste tre uger stjålet værktøj - bl.a. slibemaskine, en skruemaskine og en støvsuger - til en værdi af cirka 15.000 kr. Tyven har knust en rude og sparket en dør ind. Syrisk kørekort Politiet stoppede tirsdag i sidste uge en syrisk mand, der ikke havde fået ombyttet sit syriske kørekort til et dansk. Derfor kørte han bil uden at have føreret, hvilket han blev sigtet for. RY Kl. 00.05 onsdag i sidste uge fik politiet melding om hærværk på Kyhnsvej, hvor der blandt andet skulle være skubbet rundt på nogle containere. Men da en patrulje kom frem til stedet, var der intet spor af hærværk - eller flyttede containere. påkørte et træ En 24-årig mandlig bilist fra Galten kørte onsdag kort før kl. 8 frontalt ind i et træ. Han blev efterfølgende meldt uden for livsfare. Manden ville undvige et rådyr. Bilen blev totalskadet. En ambulance kørte manden til kontrol i Aarhus, ifølge politiets oplysninger var han hele tiden ved bevidsthed. fire sigtelser En 37-årig mand fra Gedved reddede sig i onsdags næsten sigtelser nok til et kortspil. Politiet stoppede manden, fordi det så ud som om, at hans lille knallert kørte for hurtigt. En test afslørede, at knallerten var ’konstruktivt ændret’, så den kunne køre 55 km i timen. Dermed fik manden den første sigtelse. Den anden kom, fordi hans styrthjelm ikke var spændt fast. En tredje sigtelse bundede i, at manden var påvirket af hash. Som finale reddede manden sig en sigtelse for at opbevare 73,5 g skunk under knallertens sæde. påsejling I torsdags ved 18-tiden sejlede en såkaldt RIB-båd ind i en bro ved Skanderborg Vandrehjem og ødelagde dele af broen. Føreren af båden, der havde mellem fire og seks personer om bord, stak efterfølgende af, og Sydøstjyllands Politi efterlyser nu vidner. Båden, der er 22-23 fod lang, har grå pontoner og hvid bund, sejlede på tværs af Skanderborg Sø til Vestermølle, hvor den blev trukket på land og kørt væk af en bil af mærket Range Rover. Vidner kan ringe 114. spritkørsel Hele seks bilister er i løbet af weekenden blevet taget for spirituskørsel ved Tebstrup i forbindelse med en kontrol. Der er tale om en 24-årig mand fra Horsens, en 40-årig mand fra Aarhus, en 22-årig mand fra Aarhus, en 47-årig mand fra Vejle, en 57-årig mand fra Vejle samt en 29-årig mand fra Esbjerg. Færdselskontrol Ved en politikontrol kl. 11.45-13. i torsdags blev der på Låsbyvej stoppet 52 biler. Otte bilister fik et klip i kørekortet, en enkelt kørte så hurtigt, at der er tale om en betinget frakendelse af kørekortet. Skanderborg En 26-årig mandlig knallertkører fra Skanderborg blev lørdag kl. 19.25 på Krøyer Kielbergs Vej afsløret med euforiserende stoffer i kroppen. Galten I torsdags mellem kl. 12 og 13.35 var der indbrud i en villa på Odinsvej. Der blev stjålet en Dewalt multimaskine, en Bosch boremaskine samt noget spiritus. Skanderborg Både i fredags og i lørdag var der harmonikasammenstød på Østjyske Motorvej. Fredag kl. 16.57 var hele seks biler involveret, mens det lørdag kl. 13.50 var det halve antal. Ingen af dagene skete der andet end materielle skader.