Ny sognecafé i Ulstrup Sognehus
Ulstrup I efteråret 2017 inviterer menighedsrådet for Ulstrupbro, Vester Velling og Sønder Vinge sogne alle interesserede til at deltage i den nye sognecafé i Ulstrup. Det sker den første onsdag formiddag i månederne september, oktober og november. Den første gang – onsdag 6.september – er samværet centreret om fællessang og musikquiz, ledet af organist, Lars B. Olesen og pædagogisk sognemusiker, Helle Skovkjær. Det er gratis at deltage i sognecaféen. Man prøver kræfter med salmebogen, højskolesangbogen, lystige viser og danske evergreens á la Giro 413. Idéen med sognecaféen er først og fremmest samvær, men der vil også være oplæg og emner af forskellig karakter, og i efteråret er der blandt andet foredrag om cirkus ved Jørgen Lorenzen og om Selma Lagerlöf ved Irene Rasmussen.