Ungdomskriminalitet. Forebyggelse frem i lyset

Birte M. Andersen (V) Skanderborg Byråd, næstformand i kultur– og sundhedsudvalget LÆSERBREV Bandekriminaliteten raser. I mange store byer skaber den utryghed, og det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt, at kugler ryger om ørene på sagesløse borgere. Jeg tror ikke, vi skal være blinde for, at dette uvæsen, i et eller andet omfang også kan have relationer til mindre bysamfund. Det er i hvert fald en kendsgerning, at vi også i Skanderborg Kommune har store problemer blandt unge med baggrund i sociale og kriminelle problemstillinger. Ry-sagen fra i vinter er jo et eksempel på dette. Ifølge oplysninger fra mit netværk erfarer jeg, at der i denne sommer har været adskillige tilfælde af hærværk og ødelæggelse af ting i Byparken i Skanderborg og på Stilling Skole. Ifølge forlydender har politiet i sommer været kaldt ud 16 gange alene til Stilling Skole. Det er ikke det billede, vi normalt har af vores stille og fredelig kommune. Og det er ganske alvorligt. Utilpassede unge, der begynder at lave hærværk og kommer ud i kriminalitet og måske misbrug, er et kæmpe problem for den enkelte, familien og for samfundet. De pågældende kan blive lette ofre for bandemiljøer, som rekrutterer i netop sådanne kredse. Der er derfor en alvorlig risiko i disse ting. Den enkelte unge har naturligvis et ansvar, det har forældrene også. Men vi må også erkende, at skolen, politiet og kommunen har en opgave, som vi bliver nødt til at tage seriøst. Her som andre steder gælder, at hurtig hjælp er dobbelt hjælp. Sætter skolen og SSP tidligt og effektivt nok ind? Har man de fornødne ressourcer og det rette fokus? Er der en opfølgende indsats? Skulle vi tidligere og hurtigere flytte nogle unge til andre miljøer? Er der tilstrækkelig samarbejde mellem de forskellige offentlige instanser osv. Det er nogle af de spørgsmål, jeg netop har rejst i en henvendelse til Borgmester Jørgen Gaarde. Vi må have disse ting frem i lyset. Have en åben debat. Det er meget alvorlige spørgsmål, som jeg er dybt optaget af. Heller ikke i vores, på overfladen skønne og fredelige lokalområde, er alt, som det burde være. Det ved jeg fra mit job og fra min plads i byrådet. Vi må ikke lulle os ind i en tornerosesøvn, imens vi risikerer, at en lille gruppe unge kommer ind i kompleks kriminalitet, ødelægger deres eget liv og bliver et kæmpe problem for deres omgivelser. Vi må begynde med at erkende og tale åbent om disse problemer. Hvis vi ikke gør det, men blot fejer dem ind under gulvtæppet, vil de kun vokse sig større og mere alvorlige.