Fortsæt til indhold

Enkeltmandsliste vil tale de små byers sag

Gert Bo Jensen vil i byrådet og bruge Facebook til at høre sit bagland i de forskellige sager

Samfund
Arkiv

@Byline.emne:Politik @Byline.JFM:Af Claus Sonne RY Der er gået lige rigeligt med Skanderborg i kommunen. Det mener 71-årige Gert Bo Jensen, der stiller op til efterårets kommunalvalg på listen ’Sammenholdet’, der kun har en kandidat, nemlig Gert Bo Jensen. “Jeg er fra flere sider blevet opfordret til at stille op, og opfordringerne kommer fra folk, der som jeg mener, at alt for meget efter kommunesammenlægningen er kommet til at handle om Skanderborg. Så selv om jeg er fra Ry, vil jeg også tale for folk i de andre små byer i kommunen,” siger Gert Bo Jensen, der dog har et bagland. “Jeg har oprettet en Facebook-gruppe med navnet ’Sammenholdet - Gert Bo i byrådet 2017’, og her vil jeg spørge min bagland, hvad de mener,” siger han. Gert Bo Jensen arbejder som pedel hos firmaet Dekra i Aarhus. Han har tidligere stillet op til kommunalvalget for Socialdemokratiet, dog uden at blive valgt, og i Ry vil han være kendt som en dynamisk formand for byens byfester. I fredags skulle Gert Bo Jensen have haft sin debut i det kommunalpolitiske selskab, da der under Ry by Night var samlet et panel med lokale kandidater til kommunalvalget. Men deltagelsen helkiksede.

Dælme ringe

“Jeg var blevet bedt om at stille op til paneldebatten, og jeg havde derfor taget fri for arbejde for at kunne være med. Men da jeg mødte frem, fik jeg at vide, at jeg skulle sætte mig ned blandt tilhørerne, men at jeg nok skulle blive hørt alligevel. Da der var gået en time, uden at det var sket, tog jeg fat i arrangøren og spurgte, hvad der skete.” “Svaret var, at der ikke var noget at gøre på nuværende tidspunkt,” fortæller en godt knotten Gert Bo Jensen, der dog kan se en enkelt formildende omstændighed. “Debatten var så kedelig, at det nærmest var en fordel ikke at være med,” siger han.