Lækker børnemad med Sif Orellana
Idémager og madskribent Sif Orellana har skrevet bøger som 'Krudtugler og kanelsnegle', 'Rollinger & roulader', 'Spilopper & stjerneskud' og senest 'Sunde slikmunde'.
De har inspireret mange børnefamilier til et bedre hverdagsliv og hendes opskrifter og kreative idéer er nemme og hurtige at gå til.
Sif er blandt andet også medstifter af caféen Greenilicious i Århus, der serverer sunde og økologiske retter.
Lørdag 9. september kl. 14 kan man på Hinnerup Bibliotek & Kulturhus møde Sif Orellana og træde ind i hendes kreative univers i nogle timer.
Hun vil fortælle om tilblivelsen af sine kogebøger og give ideer til, hvordan man med succes kan introducere børnene for hjemmelavet sund slik til Disney Sjov, om kræsenhed, og hvad man kan gøre ved det, om værdien af hyggelige madtraditioner og om, hvordan man med et snuptag kan gøre børnenes madpakker mere spændende!
Billetter til foredraget 75 kr. på www.favrskovbib.dk og bibliotekerne.jesl