Vi sender ikke dårlig mad retur

Stemningen er god, restauranten er hyggelig, og efter lidt vin ankommer din hovedret. Men når du kigger på tallerkenen, kan du se, at din bøf er brændt på i kanterne, og salatbladene er småbrune. Hvad gør du?
Intet, hvis du er ligesom et flertal af danskerne, viser en YouGov-rundspørge for Søndagsavisen. Godt seks uf af ti tygger sig igennem maden og lader som ingenting.
“Vi er alt for tilbageholdende på det punkt. Hvis man betaler for en vare, som ikke lever op til forventningerne, skal man stille spørgsmål til det. Vi vil hellere gå skuffet fra restauranten og ikke komme igen, end vi vil brokke os og blive upopulære. Men det er vigtigt at sige noget – også så restauranten kan rette fejlen,” siger Rune Kromann, der er akademigastronom og gennem en årrække har undervist kokkeelever på Erhvervsskolen Nordsjælland.

Vil undgå konflikt

Selvom danskerne generelt er meget kritiske forbrugere, mister vi ofte modet, når det drejer sig om mad.
“Vi ved alt om elektronik for eksempel, men ikke så meget om mad. Vores viden om smag, ingredienser og sammensætning af retter er grundlæggende ikke så stor, og det gør, at vi bliver usikre på vores egen dømmekraft. Er det virkelig så slemt, at det skal sendes tilbage? På mange måder er vi et ret utrænet madpublikum,” siger Jon Fuglsang, der er madsociolog på Professionshøjskolen Metropol.
Han mener dog også, at frygten for at ødelægge en god social oplevelse spiller en markant rolle.
“Vi er bange for at skabe en konfliktfyldt stemning. Vi forbinder det at være ude at spise med en særlig god oplevelse. Derfor vælger mange at bære over med skuffende mad og værne om hyggen, og så brokker vi os bagefter i stedet,” siger Jon Fuglsang.
I Sydeuropa er der en langt større kultur for at brokke sig og sende mad tilbage til køkkenet. Ofte starter det med en forventningsafstemning, før maden bliver bestilt.
“Der er et palaver uden lige, inden man er færdig med at gennemgå menukortet. Gæsterne spørger tjeneren, hvordan retten er tilberedt, og hvordan de forskellige elementer skal smage. På den måde forventningsafstemmer man på forhånd, og så er det meget nemmere at hænge køkkenet op på det, hvis det ikke lever op til forventningerne,” forklarer Rune Kromann og fastslår:
“Vi skal blive meget bedre til de her ting i Danmark. Det er helt legitimt at have en dialog med køkkenet om maden.”