Frisk sushi for 198 kroner - et sandt sushi-orgie
Sushi er in. Det er der ikke noget nyt i. Sådan knækker man sushi-koden - bedste value for money i Aarhus. Vel at mærke, når det gælder sushi. Det er A+ Siam Sushi i Skolegade, det handler om. De er kendte for deres sushi, og deres autentiske mad. Her er det uddannede sushikokke, som laver maden. A+ Siam Sushi i Skolegade har formået at fylde deres restaurant op flere gange om dagen.
Det hele handler om friskhed
Vi kender godt det der med sushi, som har haft en del ture på running-sushi båndet. Det er ikke en rar oplevelse. Det samme med iskolde ris, som lige er kommet ud af køleskabet. Det er ikke godt for nogen. Men det var den modsatte oplevelse, vi havde ved A+ Siam Sushi. Her var sushien perfekt. Risen laves først, når du bestiller. Altså pivfrisk.
Ad libitum er ikke buffet
Du kommer ind. Bestiller ad libitum sushi. Prisen er fastsat på forhånd. I den pris kan du spise, alt det du vil. Det koster fra 198 kroner til 248 kroner, alt efter hvilket tidspunkt på ugen - og dagen du tjekker ind. Du har mindst to timer til at bestille og spise din sushi. Der er 70 forskellige at vælge mellem. Det er en sjat. Du får et menukort, og afgiver din bestilling til tjeneren. Derefter bliver din sushi lavet. Der er, selvfølgelig, lidt ventetid, men det er jo kun naturligt, når det er frisklavet sushi, du får. Et vilkår er, at der skal spises op.
Noget for enhver smag
Der er både supper, sticks, crunch rolls, hosomaki, nigiri, futomaki, uramaki, kaburimaki, rispapirruller og desserter. Umiddelbart lyder det lidt voldsomt. Men, der er et stort men. Og det er, at alt bestilles, og er frisklavet. Set i det lys, så er det et flot menukort. Sushi bliver anrettet flot på fade i varierende størrelse.
Præcision er ikke det værste, man har
Et vilkår, som gælder, er, at man skal bestille en rulle. Det kan fint deles, men der er jo otte stykker sushi i en maki-rulle. Så hvis du er en person, så er valgmulighederne begrænsede, da du jo skal spise op. Det kan virke ensformigt, men den kan jo sagtens deles med andre. Så hvis I er fire personer eller flere, så giver konceptet måske mere mening, da der vil være større variation. Vi var tre voksne, og bestilte lidt af hvert. Ikke for meget, men med pæn variation. Det virkede godt, og vi kom godt omkring.
Et opgør med griskheden
Nu er vi jo i Danmark, og her hersker griskheden desværre stadigvæk. Sådan er det. Og folkene på A+ Siam Sushi ved ganske udmærket, at folk bare bestiller løs. Det er ikke okay at smide mad væk. Derfor er reglen her, at hvert bord må tilsammen levne tre stykker sushi. Alt derover kommer til at koste 10 kroner pr. styk. Men pengene går ubeskåret til Red Barnet. En rigtig god politik, som kun indgyder til respekt.
Til prisen - byens bedste
Vi betalte ikke meget for to timers mad og hygge. Vi var der faktisk længere end de to timer, som der står, man har bordet. Smålige er de ikke her. Tværtimod. Mad til den pris fås ganske enkelt ikke billigere i Aarhus.
Værtskab med stort V
Det er, næsten, altid ejerne, som er på arbejde. I hvert fald en af dem. De er glade for deres restaurant og arbejde. Det stråler ud af dem. De er vant til at lave noget, hvilket gør, at den søde og venlige tjener, formåede at give en effektiv betjening. Men hun var samtidig nærværende og gav sig tid til gæsterne.
Det mener vi
Jeg har altid været glad for A+ Siam Sushi. De gør det godt, og er tro mod det, de laver. Der er en sjælden ærlighed og helt-nede-på-jorden stemning. Jeg har aldrig været skuffet her. Der er måske nogle, som kan lave mere fancy sushi i Aarhus, men til prisen har jeg endnu ikke oplevet bedre. Personalet er altid glade og positive. De sætter en ære i, at deres gæster har det godt og er tilfredse. Alt i alt, må der falde vores bedste anbefaling af til A+ Siam Sushi i Skolegade. Det er en af de bedste oplevelser til prisen i Aarhus. Længere er den ikke, hvis du spørger os!