Kamstrup viser rollemodeller
Piger får intro til ingeniøruddannelser
@Byline.emne:UDDANNELSE @Byline.JFM:Af Jørgen Bollerup Hansen STILLING Onsdag 30. august åbner Kamstrup dørene for 22 gymnasiepiger, der til daglig går i 2.g på Odder Gymnasium, hvor de går på den tekniske og naturvidenskabelige linje. Pigerne skal tilbringe en hel dag hos Kamstrup i forbindelse med kampagnedagen ’Girls’ Day in Science’. Girls’ Day in Science er en landsdækkende kampagne, hvor virksomheder, science centre og tekniske gymnasier over hele landet inviterer grundskole- og gymnasiepiger til en dag, hvor de bliver introduceret for tekniske fag. Pigerne skal møde forskellige kvindelige medarbejdere, som vil fortælle om deres valg, oplevelser og karrieremuligheder med en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Kamstrup arbejder målrettet for at tiltrække de bedste kandidater, særligt inden for udvikling. Derfor er det vigtigt at skabe opmærksomhed omkring de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. I forbindelse med Girls Day in Science vil Kamstrup i samarbejde med Jet-Net.dk skabe fokus på de forskellige ingeniøruddannelser, der kan skabe fundamentet for en fremtidig karriere i Kamstrup. ”Vi har valgt at bruge det her samarbejde til at inspirere de unge piger til at få et indblik i vores teknologiske verden, så de får en forståelse for, hvordan virkeligheden hænger sammen med den teori, de lærer i skolen,” siger Michael Stubbe, Vice President, HR, hos Kamstrup.