Fortsæt til indhold

Taler og trommer indvier den ny Himmerigskov

Hinnerup Vandværk fejrer 85 år samme dag som nærliggende skov indvies

Samfund
Arkiv

I trekanten mellem Hinnerup, Grundfør og Søften er 100 ha ny skov klar til den officielle indvielse lørdag 26. august 2017 kl. 10. Himmerigskoven ligger i området mellem motorvejen og Hinnerup, og med de nye 100 ha har skoven nu næsten fordoblet sit omfang.
Den nye skov ligger ind mod Hinnerup og Grundfør, så der nu bliver adgang direkte fra byen og ud i skoven. Skoven er blevet til i et samarbejde mellem Favrskov Kommune, Hinnerup Vandværk og Naturstyrelsen. Formålet med den nye skov er mangesidigt.

TV-masten ved Lyngå og Haldum Kirke kan ses fra den nyplantede Himmerigskov.

Dels skal skoven sikre forsyning af rent drikkevand i fremtiden, dels skal skoven være med til at sikre en mangfoldig natur og gode muligheder for friluftsliv for beboerne i området. Indvielsen af skoven kommer til at foregå ved Rønbækvej lige ved Grundfør by med en god udsigt ud over det nye skovområde.
Lørdag kl. 10 spiller Hinnerup Garden op, og derpå er der taler af de involverede parter, og indvielsen markeres på passende vis med plantning af særlige træer på markante steder.
Samme dag fejrer Hinnerup Vandværk desuden 85 års jubilæum og inviterer til åbent hus fra kl. 12 på Herredsvej i Hinnerup.
SE OGSÅ: KORT OVER ADGANG TIL SKOV OG VANDVÆRK LØRDAG

Infotavler er en del af skoven.
Gæster, som vil spise de nyplantede træer, har ingen adgang.