Vil du være zoneterapeut?
Anette Gammelgaard har et tilbud til dem, der bor på Djursland og som går med en plan om at uddanne sig til zoneterapeut. Hun er selv zoneterapeut, ernæringsterapeut og skoleleder, og driver virksomhed i Aarhus. Nu tilbyder hun en pop-up zoneterapeutuddannelse i Grenaa.
Uddannelsen varer 14 måneder og foregår i Grenaa Idrætscenter hver tirsdag fra kl. 9-13 samt en weekend om måneden. Med eksamensbeviset i hånden bliver man RAB-godkendt til at lave zoneterapi og øreakupunktur samt rådgive om ernæring, urtemedicin, vitaminer og mineraler.
“Jeg drømmer om at der i hver kommune, by og landsby i Danmark, findes zoneterapeuter som hjælper med at integrere sundhed for børn, unge, voksne og ældre i deres hverdag.”
Anette Gammelgaard har i sin tid som skoleleder på zoneterapeutskoler uddannet over 400 zoneterapeuter.
Der er informationsmøde tirsdag 22. august klokken 17 i Grenaa Idrætscenter.