Få tjekket dine lunger i Stark
Arkiv
sundhed Det kommunale Sundhedscenter rykker mandag 11. september fra kl. 7-12 ud i byggecenteret Stark og tilbyder alle, der kommer forbi, en hurtig, gratis og smertefri pusteprøve. “Vi rykker ud for at sætte fokus på lungesygdommen KOL. Forhåbentlig kan vi ramme nogle af de mænd, der ikke er så flittige til at gå til lægen,” siger Tove Voss, leder af Det kommunale Sundhedscenter. “Lungetesten er især relevant, hvis man er over 35 år og ryger eller er ex-ryger, da de har den største risiko for at udvikle KOL. Jo før sygdommen bliver opdaget, jo bedre kan man få hjælp.” -bo