Farver og børn strålede i Farre
Fire daginstitutioner til Børne OL i Farre forleden. Hygge og venskaber
Kian Johansen
Omkring 150 børn fra fire daginstitutioner fra Hammel, Lading og Farre hyggede sig på sportspladsen i Farre forleden.
Her var alt fra gummistøvlekast, tovtrækning over til cykelløb og vandstafet.
“Vi forsøger at gøre det til en tradition,” fortæller Britt Fløe, daglig leder af Børnehuset Børnely, der sammen med Lærkereden i Lading, samt Børnehaven Filuren og Børnehaven Søndervang i Hammel holdt Børne OL
“Børnene får nye venner og opdager de andre børn fra de andre institutioner,” forklarer hun, mens ungerne knokler på cykler, bærer vand til spande og hopper i gule plastsække.