Fortsæt til indhold

En dukkert i sæsonstart

Skanderborg fik en lektion, vurderer klubben i sit kampreferat

Samfund
Arkiv

@Byline.emne:SPORT skanderborg Skanderborg Håndbold – GOG lørdag 26. august 20-32 (7-15) Sæsonåbningen i herreligaen stod i Santander Cup 1/8 finalen mod GOG for Skanderborg Håndbold, der mødte sin tidligere træner Nicolej Kric kau. Lad os bare slå fast med det samme, at det blev en håndboldlektion, som Skanderborg modtog. Skanderborg kom på intet tidspunkt til fadet i en kamp, som GOG satte sig på fra første sekund.

Første scoring

Otte minutter gik der, inden Jonas Eichwald nettede den første Skanderborg scoring ind til 1-5, og den føring satte GOG aldrig over styr igen. Gæsterne havde naturligt nok et indgående kendskab til Skanderborg via Nicolej Krickau og den taktiske fordel lignede det bestemt blev til fynboernes fordel. De gule virkede velforberedte i begge ender af banen men til historien hører også at GOG havde alt heldet specielt de første 15 minutter af kampen hvor denne i realiteten blev afgjort. Efter pausen lignede det et Skanderborg hold med fornyet energi. Bertram Obling afløste Kristoffer Laursen i målet og han startede med flere gode redninger og Morten Balling fulgte op i den anden ende med flere gode energi mål. Efter 6 minutter kom en gylden mulighed i næsten et minut 4 mod 6, men netop vort angrebsspil i overtal var en af grundende til det blev til så stort et nederlag på hjemmebane.

Modløshed

Det endte med at de to hold blot havde byttet mål efter 50 minutter og modløsheden bredte sig desværre lidt blandt Skanderborg-spillerne. Det udnyttede de sultne gule fra Fyn til at øge føringen i slutningen af kampen, og dermed vil et stort hjemmebanenederlag komme til at sidde i de grønne drenge de næste par dage. Santander Cup er slut for denne omgang for Skanderborg Håndbold, men allerede på torsdag venter et nyt slag. Denne gang er det slaget på Skansen i Sønderborg, hvor første runde af årets 888Liga spilles. Målscorer Skanderborg Håndbold: Morten Balling 5, Jonas Eichwald 5, Thomas Christensen 3, Rasmus Kaagaard 2, Morten Kirk Olesen 2, Kristian Bonefeld 1, Martin Mauer Larsen 1, Frederik Ladefoged 1. Målscorer GOG: Frederik Clausen 5, Niclas Kirkeløkke 5, Frederik Bo Andersen 4, Lasse Møller 4, Henrik Jakobsen 3, Emil Jakobsen 2, Gøran Søgaard 2, Magnus Jøndal 2, Torsten Laen 2, Jon Andersen 1, Mark Strandgaard 1, Lasse Kronborg 1.