Fællesskab og bred støtte til Rougsøløbet i Nørager
Gratis at deltage for unge under 18 år i “Danmarks Hyggeligste Løb”
Sponsorater fra fødevarebutikker i lokalområdet har hen over årene betydet, at alle deltagere i Rougsøløbet kan få en gratis frugt efter strabadserne.
Det gæder også i årets løb, der finder sted søndag 10. september med start og mål på Nørager Stadion.
Løberne kan vælge mellem tre ruter på fire, syv og 11 kilometer , der alle går gennem den smukke natur i Løvenholmskoven og området ved stendysserne ved Tustrup øst for Vivild.
Samarbejde på tværs
En af de lokale sponsorer er Dagli`Brugsen i Vivild., hvor uddeler Steen Timm, igen i år er klar med frisk frugt.
“Vi er interesset i, at der er gode aktiviteter i lokalområdet, så det fortsat er attraktivt at bo her. Beboerne er vores forudsætning for at kunne drive forretningen og det vil vi naturligvis gerne støtte til gavn og glæde for området”.
Rougsøløbet arrangeres i et samarbejde mellem idrætsforeningerne i Auning, Allingåbro, Vivild, Ørsted og Nørager.
Målet er at lave et godt arrangement for områdets motionister og andre, der gerne vil løbe eller gå en tur i den skønne natur.