“Ingen kommer ned ad indkørslen uden smil på læben”
Det er sæson for georginer. Det betyder ekstra travlhed hos Jørgen Møller, som i folkemunde går under navnet Georgine-manden
Morgentrafikken er stilnet af, og den lidt døsige formiddagsstemning har lagt sig over landskabet mellem Helsinge og Ramløse. Men stilheden bliver afløst af livlig aktivitet ved indkørslen til Frederiksværksvej 82.
Her bor Jørgen Møller - måske bedst kendt som Georgine-manden.
Han har denne fredag været i gang i flere timer, for dagens høst af ranke georginer, nogle af dem i næsten fluoriserende farver, er nemlig gjort klar til dagens kunder.
En af dem er Henny. Hun kører blomsterkurser i Helsinge, noget der automatisk genererer endnu flere blomsterglade kunder, som vælger at lægge vejen forbi Jørgens georginemark.
“Ja, der kommer ingen ned ad indkørslen, uden et stort smil på læben,” fortæller Jørgen, som netop har stået og fået sig en sludder med Erik Bangsø, mens hustruen Charlotte laver buketter i røde, hvide og bordeaux-lilla nuancer.
“Jeg er kommet hos Jørgen de sidste 30 år. Som lille var jeg med, når vi skulle købe æg i Jørgens stalddørssalg,” fortæller Erik Bangsø smilende, inden han stiger ind i bilen med hustruen og de farverige buketter.
Et godt liv
“Min blomster rygtes jo hurtigt. Her er ingen service, andet end at jeg sætter blomsterne i spande. Kassemesteren er dér,” siger Jørgen humoristisk og peger på et billede af en løve.
“Jeg har selv taget det, på en af mine rejser til Afrika.”
Rejserne får Jørgen tid til, i de måneder hvor georginerne ligger som knolde og derfor ikke kræver nogen form for pasning.
“Fra december til februar skal jeg ikke bruge tid på blomsterne. Så tager jeg til varmere lande som Gambia, Kenya og Indien,” fortæller Jørgen, som efter alt at dømme har svært ved at lave ingenting.
“Ja, jeg har et godt liv. Blomsterne holder mig ung og rask, og der er jo hele tre år, til jeg fylder firs.”
Jørgen kigger ud mod vejen, hvor en mini-bus holder ind.
“Det er plejehjemmet. Her kommer alle slags mennesker, både unge og gamle, og der kommer også mange mænd for at købe blomster med hjem til deres kone.”
Kaffe med udsigt
I dag har Plejecentret Trongården i Vejby valgt at drikke deres formiddagskaffe med udsigt til Jørgens Georgineflor.
“Det er første gang, vi er her i år. Men vi plejer at køre hertil tre-fire gange i løbet af august og september måned,” fortæller Jette som er ansat på Trongården. De ved, at de altid kan komme forbi med kaffen og den lune kringle. Med andre ord behøver man ikke at ringe først. I dag slår Jørgen sig ned sammen med dem.
“Forleden kom der to plejehjem på en gang, så måtte vi have flere borde ud,” fortæller Jørgen.
176 forskellige sorter
Jørgen og hans afdøde hustru Bitten havde allerede forelsket sig i georginen, da de på en rejse til New Zealand blev inspireret til at løfte deres passion til et højere niveau.
“Vi besøgte bl.a. en nationalpark i Wellington, hvor vi oplevede, at man havde plantet rosenbuske i cirkler. 'Hold kæft - hvor ser det godt ud', sagde jeg til min kone. 'Det er min georginehave, når jeg kommer hjem',” fortæller Jørgen, som nok ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, hvad det ville udvikle sig til.
I dag har han 176 forskellige georginesorter. Variationen i farver og former er næsten uendelig.
Men hvilken georgine er din yndlings?
“Engang var det stribet Vulcan, så var det Black Jack. Men i dag har jeg ingen decideret yndlingsgeorgine,” siger Jørgen, som ser ud til at nyde hver og en af de mange sorter. Og det gør han, lige indtil nattefrosten sætter ind.
“Når frosten kommer, dør de lige med det samme. Så fjerner jeg nettet, og starter min buskrydder. Knoldene graver jeg op og lægger i kasser hver for sig.”
De mange georgineknolde skal ligge frostfrit, lige indtil næste forår. Så starter det hele forfra igen, også hos Jørgen.