Ny V-kandidat i Skanderborg
@Byline.emne:Politik Skanderborg Den 37-årige Martin Ingemann Kristiansen, der bor i Skanderborg med sin kone og søn, er ny Venstre-kandidat til byrådsvalget i november. Martin Ingemann Kristiansen er i forvejen formand for Venstres vælgerforening i Skanderborg og Omegn. “Jeg har virkelig lyst til at arbejde med lokalpolitik og være med til at gøre Skanderborg by og hele kommunen til et endnu bedre sted at bo”, siger Martin Ingemann Kristiansen, der især er optaget af to områder: “For det første skal Skanderborg være langt mere borgervenlig end i dag. Kommunen skal tage udgangspunkt i borgernes interesser og ikke i systemets. Et eksempel er de urimeligt lange sagsbehandlingstider, som må og skal bringes ned. Derudover skal brugerbestyrelserne have større reel indflydelse. Jeg er for eksempel varm tilhænger af, at skolebestyrelserne er med til at bestemme skoledagenes længde.” Martin er opstillet som nr. 12 på Venstres liste. srj