Fortsæt til indhold

“Jeg brækker fandeme armene på jer”

To kvindelige parkeringvagter er i Falkenborggården i Frederikssund blevet truet af en vred mandlig bilist

Samfund
Kenneth Tanzer

En mandlig bilist røg op i det helt røde felt, da han lørdag ved en 12-tiden blev tildelt en parkeringsbøde i Falkenborggården i Frederikssund.
Ifølge Nordsjællands Politi, så blev manden så tosset, at han gik til verbalt angreb på to kvindelige parkeringsvagter på henholdsvis 28 og 18 år.
“Han råbte til dem, at de aldrig skulle skrive en bøde til ham igen, og at de ikke skulle nærme sig hans bil. Han fik også råbt, at han fandeme ville brække armene på dem. Nu skal vi have fat på manden,” siger Henrik Duus, specialkonsulent hos Nordsjællands Politi.
Anmeldelsen fra de to kvindelige vagter blev først modtaget onsdag.