Fortsæt til indhold

HSK Børneløb og fest i Hadsten

Samfund
Kian Johansen

Fredag 1. september møder du børn i alle aldre der kommer stonsende rundt i Hadsten Midtby.
Det er HSK sponsorløbet der finder sted, samtidig med at Hadstens handlende viser flaget med gode tilbud.

Samtidig fylder Hadsten Farvehandel 100 år og Profil Optik er netop flyttet ned i Søndergade fra HadstenCentret.
“Børnene løber en fast rute gennem byen, og familie, venner og bedsteforældre kan sponsorere et beløb for hver omgang,” fortæller Jonas Hooge, hovedformand for Hadsten SK. Pengene går til hver årgang, der så kan bruge midlerne på træningstøj, eller ture.
Der er gratis popcorn og hoppeborg. Og så kan du sende dit bedste billede fra sponsorløbet til Click Hadsten. De tre bedste printes ud og der kåres en vinder. Billederne kan efterfølgende ses på Hadsten Handels Facebookside.
Klokken 19 er der 'Æd trøfler konkurrence' foran Sparekassen Kronjylland, fortæller Lars Simonsen fra Hadsten Handel.