Tag baby med og lær om tandpleje
sundhed Grenaa Bibliotek inviterer til arrangementer, der kan inspirere til livet med baby. Arrangementerne er især tilpasset forældre på barsel, og man er velkommen til at tage babyen med. Biblioteket serverer kaffe og te, der er pusleplads og mikroovn til at varme en flaske. Torsdag 31. august kl. 10 inviterer man til en snak med Norddjurs Tandpleje om, hvad man som forældre kan gøre for at bevare sit barns tænder sunde. Langt de fleste tænder er sunde, når de bryder frem. Det er ikke så vigtigt hvornår tænderne bryder frem, men det er meget vigtigt, at man begynder med tandbørstningen, når den første tand viser sig. I løbet af snakken fortælles om tandfrembrud, tandbørstning, tandpasta, sut, caries, kost - og drikkevaner og tandskader. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til alt om babys tænder og tandpleje. Arrangementet er et samarbejde mellem Norddjurs Biblioteker og Norddjurs Tandpleje. Tandplejen inviterer også forældre gennem e-boks.jesl