Fortsæt til indhold

Klar bane for Rema 1000 i Stilling

En central grund i Stilling er nu klar til et byggeprojekt med boliger og ny dagligvarebutik.

Samfund
Af Jørgen Bollerup Hansen

UDVIKLING
Af Jørgen Bollerup Hansen
stilling For få uger siden væltede en gravko den sidste mur i en villa på Stilling Byvej modsat Gramvej, og grunden er nu planeret og klar til nybyggeri.
Rema 100 er på vej med en dagligvarebutik, desuden kan der bygges boliger på grunden.
der er et ønske om at udvikle en ny og attraktiv bolig- og butiksbebyggelse, og i lokalplanen fastslås det, at projektet skal medvirke til, at Stilling midtby kan udvikle sig til det primære centerområde for Stilling-Gram.
På den cirka 3.700 m² store grund har der været tre boliger og to mindre lagerhaller, som nu er nedrevet.
Der kan ifølge lokalplanen opføres nybyggeri til og med tre etager og en maksimal højde på 14 meter mod Stilling Byvej. Mod Alhøjvej må ny bebyggelse opføres i højst to etager og en maksimal højde på 11 meter.
Butikken får vejadgang for kunder fra både Stilling Byvej og Alhøjvej.

Butik åbner i 2018

I juni 2016 meddelte Rema 1000, at de etablerer sig med en butik på grunden, og at butikken ventedes klar til at åbne i efteråret 2017. Datoen er nu udsat til foråret 2018, oplyser Stephan Sørensen, der er direktør i REMA Butiksudvikling.
“Vi åbner med en 1.200 m2 butik, og vi glæder os. Stilling er et vækstområde, og vi vil gerne kunne tilbyde kunderne en mulighed for at handle i en Rema 1000 butik,” siger Stephan Sørensen.
I første omgang har Rema 1000 ikke planer om at bygge boliger.