Fortsæt til indhold

Designer-tyve fanget på videoovervågning

Samfund
Arkiv

indbrud En villa på Ryvej i Høver nær Galten blev tirsdag 29. august klokken 13.27 udsat for et indbrud, oplyser politikommissær Jesper Christensen. To gerningsmænd skaffede sig adgang til villaen ved at smide en brosten gennem et vindue til en bagdør. Det aktiverede en alarm med videoovervågning hos et vagtfirma. Ved gennemgang af overvågningsvideoen ses de to mænd skaffe sig adgang til huset og politiet giver følgende signalement af den ene af mændene: Mand, 185 centimeter høj, spinkel af bygning og med kort hår, der er barberet i siderne. Han var iført en lysgrå jakke med hætte og cowboybukser. Under indbruddet bar han solbriller og handsker. De to gerningsmænd stjal designermøbler fra villaen.