Kig ind bag kulisserne på de nye hospitaler
Man kan blandt andet se nærmere på den nye satsning på enestuer
@Byline.emne:Sundhed Byggeri Der bygges til og bygges om på hospitalerne i Region Midtjylland, og 3. september har alle interesserede mulighed for at få et kig bag kulisserne i de nye hospitaler. Landet over vil 1.592.277 kvadratmeter nye hospitaler stå færdige frem mod 2025, og 97 procent af sengestuerne i de nye hospitalsbyggerier bliver enestuer. Det betyder mere ro til at patienterne kan komme sig, og mere plads til pårørende, skriver regionen i en pressemeddelelse. “Man kan ikke forandre sundhedsvæsenet så grundlæggende, som vi har gjort de seneste ti år, uden at det medfører både utryghed og utilfredshed,” siger regionsrådsformand Bent Hansen (S) i pressemeddelelsen og fortsætter: “Men nu kan vi begynde at se resultaterne af de mange års planlægning og byggeri, og jeg glæder mig over, at vi nu kan vise arbejdet frem.” I Region Midtjylland er der 3. september Åbent hospital på Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Viborg, det nye hospital i Gødstrup, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens. Man kan se det fulde program og tilmelde sig på hjemmesiden www.vibyggerforlivet.dk.srj