Fortsæt til indhold

Forbyd sprøjtegifte

Samfund
Arkiv

Hanne Stender Damkjær og
Jesper Arbo Frederiksen
byrådskandidater for Alternativet Skanderborg

LÆSERBREV

I iveren for at få gennemført egen politik kan man godt glemme at være ydmyg og rose det arbejde, andre før dig allerede har lavet.
Vi vil her gerne starte med at takke de politikere, der har arbejdet med den for nylig godkendte rammeplan for grundvandsbeskyttelse. Det er på flere områder visionær politik.
Vi ser for tiden, at flere kommuner begynder at finde sprøjtegiften frem igen.
Skanderborg derimod beholder et forbud mod gift på kommunalt ejet jord og udvider forbuddet til også at omfatte forpagtet jord ejet af kommunen.
Stod det til os, var visionerne dog endnu større. DR har for nylig dokumenteret forekomster af sprøjtegifte i drikkevandet landet over. Dette er et klart resultat af tidligere tiders ukritiske brug af sprøjtegifte.
Stopper vi ikke fremtidig brug af gift, både på marker og i private haver, fortsætter problemet, og vi ødelægger de resterende muligheder for rent drikkevand i fremtiden.
Vi vil arbejde for et totalt forbud mod sprøjtegifte, hvor lovgivningen giver kommunen mulighed for dette.