Fortsæt til indhold

Politik. “Hørning by night” upolitisk

Samfund
Arkiv

Aksel Nielsen, formand Dansk Folkeparti Skanderborg Læserbrev Hørning Cityforening afholdt 25. august 2017 “Hørning By night” på butikstorvet Nørre Alle i Hørning, som en god og vigtig aktivitet for de forretningsdrivende og som et godt og hyggeligt samlingspunkt for borgerne i Hørning. Vi fra Dansk Folkepartis side havde forespurgt, om det var muligt at få lov at deltage i denne aktivitet med en lille stand, hvorfra vi kunne uddele vore brochurer. Det frabad Cityforeningen sig pænt og ordentligt, fordi arrangementet skulle holdes fuldstændig upolitisk, og dette afslag ville også være gældende for alle andre partier, fik vi at vide. Det blev også udsendt fra Cityforeningen på mail til alle partiforeninger 14. juli 2017, og det er da fuldstændig i orden at have denne holdning – dem, der holder festen, bestemmer, hvem der skal med. En sådan afgørelse må, skal og vil normalt også blive overholdt af pæne folk. Vi i DF overholdt selvfølgelig denne afgørelse og mødte ikke op, og så vidt jeg er orienteret blandt andet fra Cityforeningen d.d. på forespørgsel, overholdt partierne, Konservative, Radikale, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, SF, Alternativet, Ny Borgerlige og Enhedslisten også afgørelsen – kun et enkelt parti overholdt ikke Cityforeningens afgørelse og ønske!