Et fællesskabende landbrug

På Bomholtvej 10 ligger et stykke jord, som er lejet af ejerne på Gl. Bomholtgård. Her kan folk fra Laven og omegn komme og få grønne fingre ved selv at plante og høste deres økologiske grøntsager. Det kan de, fordi Bernd Nissen, der gennem 25 år har beskæftiget sig med natur og landbrug, har startet Bomholt Økologi op med et nyt koncept kaldet en kundebonde-ordning.

“Projektet er startet for at få landbruget tilbage til landsbyen. Det er det, som betyder noget for mig,” siger Bernd Nissen.

Kundebonde-konceptet er en idé som oprindeligt kommer fra USA, og er cirka 30 år gammelt. Det går ud på, at kunden hjælper landmanden og hans produktion. Så opbygges der et tæt samarbejde, hvor kunden og bonden deler fordelene ved fælles fødevareproduktion.

“Dels får man kontakten kunde og bonde imellem, men kunderne er også et socialt og økonomisk sikkerhedsnet for bonden,” siger han.

Bonden er nemlig via en abonnementsordning, der betales månedligt forud, bedre sikret økonomisk. For under normale omstændigheder er det typisk landmanden, der står med blandt andet driftsomkostningerne, og det betyder, at der ofte går et stykke tid, før han ser nogle penge.

“Landmanden høster sidst på sommeren, og så går der yderligere noget tid, før han får pengene for sit korn. Så han er simpelthen kassekredit i tre kvart år, før han får nogle penge. Det er en hård en, fordi for mange landmænd er det kassekreditten, der tynger på grund af renterne,” siger han og fortsætter:

“Her er det kunderne, der er min kassekredit. At jeg får betalt forud, er min sikkerhed. Men det gør også, at jeg har et forholdsvis præcist budget, jeg kan lægge, fordi jeg ved hvor mange kunder, jeg har.”

Men der er ikke kun økonomiske fordele. Det sociale er nemlig en ligeså stor del af konceptet.

“Der er en fordel i det sociale, for så er jeg ikke alene om det, fordi jeg har et bagland, der kan hjælpe,” siger han.

Løfter i fællesskab

Bernd Nissen organiserer det hele og er også den, der luger langt det meste. Men ordningen er et landbrug i fællesskab, og derfor kommer kundebonderne ofte og hjælper, især til de store opgaver.

“Før i tiden havde landbruget flere folk og flere hænder at gøre med, og de hjalp hinanden med større opgaver. Det er det, som jeg også drager nytte af. Jeg har mine kundebonder, som jeg kalder ind, ligesom før i tiden hvor familien, naboer og andet godtfolk hjalp til med høste,” fortæller han

På frivillig basis

Men Bernd Nissen understreger, at det er frivilligt, om man vil hjælpe.

“Det er meget vigtigt for mig, at det er på frivillig basis, så man skal have tiden, lysten og overskuddet til det, så det er ikke noget krav,” siger han.

Derfor håber han alligevel, at folk vil, fordi det handler om et fælles landbrug. Derfor har han også organiseret en fast kundebonde-aften om ugen.

“Over hele højsæsonen har vi haft en fast aften om tirsdagen, hvor jeg er har været her mellem syv og ni. Så har kunderne kunne komme og hjælpe med at luge eller plante. For ellers kan der faktisk gå noget tid mellem, at vi får set hinanden. Jeg er her om eftermiddagen, og der er kunder, som går her om formiddagen, og så ser vi ikke hinanden,” siger han.

Mindre madspild

Ifølge Bernd Nissen er der flere fordele end de sociale og økonomiske aspekter. Blandt andet er mindre madspild, mindre emballage og mindre Co2 nogle af de fordele, der er for miljøet.

“Om grøntsagerne er skæve, krumme eller sjove, så bliver de alle spist her. Det betyder ikke noget for os. Vi omgår også de strenge krav, der er i detailmarkedet, som betyder at bonden har et stort tab og en stor risici, fordi han kan få konfiskeret leveringer, der ikke lever op til kravene,” siger han og fortsætter:

“Så vi mindsker madspild, og i det øjeblik, at man mindsker madspild, så mindsker man også Co2, for der er meget Co2 forbundet med at dyrke jorden.”

Ifølge Bernd Nissen er det en de mange ting, som de gør, for at have den gode miljøprofil. Og alt i alt er han tilfreds med deres indsats.

“Nogle gange kan det underminere det lidt, at man kører herop i bil. Til gengæld så er der ikke nogen, der har plastikposer med. De har deres kurve, og så vinder man lidt der igen. Så i sidste ende, tror jeg, at vi står med et fint Co2 regnskab,” fortæller han.

Men det er ikke kun Bernd Nissen, der har en stor samvittighed. Det har kundebonderne også.
Lise Petersen, som har boet 40 år i Laven, er en dem.

“Da jeg læste om konceptet, tænkte jeg bare, at det skal jeg, for det passer til mit liv. Jeg synes, det er dejligt, at der er nogle, som vil lave nogle ordentlige afgrøder, og så er det godt at være med i fællesskabet,” siger hun.

At alt bliver gjort med omtanke, er også utrolig vigtigt for Lise Petersen.

“Jeg ville ikke være en del af det, hvis det ikke var økologisk og der ikke var omtanke for miljøet. Jeg går også ofte herover, og det har noget med miljøet at gøre. Vi skal passe på vores jordklode på alle måder så vidt vi kan, og det prøver jeg at leve efter ved at begrænse for eksempel bilkørsel,” fortæller Lise Petersen.