Smag på kulturen fra kunst og kirker til street
Kulturaften fredag 15. september på en mangfoldighed af oplevelser
@Byline.emne:arrangementer skanderborg Programmet for KulturAften i Skanderborg Kommune er nu på gaden med en mangfoldighed af kulturelle og kunstneriske oplevelser. De mange forskellige kulturtilbud er blevet til takket være mere end 30 aktører, som med idérigdom og entusiasme har sat kulturen på dagsordenen. Programmet starter allerede kl. 14 i Skanderborg med ’StreetAttack’ på Fælleden, hvor streetkulturen hyldes og så går det slaw-i-slaw resten af dagen på gallerier, i kirke, på biblioteker, på cafeer, på museer mm. Både Galten, Ry, Hørning, Skanderborg og landsbyerne inviterer på smagsprøver på kunst, sang, underholdning, gode historier, film og mad. Traditionen tro afsluttes Kulturaftenen med gratis koncert i Kulturhuset. I anledning af 50 års-jubilæet for albummet ’Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band’ er det bandet Repeatles, der lukker kulturaftenen med et brag. @Fakta.bjaelke:KulturAften @Fakta.tekst.punkt:Fredag 15. september I hele Skanderborg Kommune. Program på www.kultur-aften.dk eller på bibliotekerne.