Endnu en millionær fundet i Albertslund
For tredje gang er hovedpræmien i Nabolotteriet udtrukket i byen
Der må være noget med spil, held og Albertslund, der spiller godt sammen.
For nu er hovedgevinsten i Nabolotteriet for tredje gang på kort tid tilfaldet en borger i byen. Som har vundet 1 million kroner på sin adresse – og samtidig har en af vinderens naboer vundet 50.000 kroner.
Den nykårede millionær, der hedder Lisbeth og ikke ønsker sit efternavn og ansigt i avisen, glæder sig nu over de muligheder, som følger med den flotte gevinst. Hun har også allerede en god idé om, hvordan gevinsten skal bruges.
”Jeg købte et lod fordi en af min datters bekendte, Dorte, har vundet 2 x 50.000 kr. i Nabolotteriet, så det måtte jeg også prøve”, fortæller den glade vinder og fortsætter:
”Min datter, der skal på barsel, skal have en kærlig økonomisk håndsrækning – ja, det skal begge mine børn og mine syv børnebørn også.”
Første gang hovedgevinsten i Nabolotteriet blev trukket i Albertslund var søndag den 4. juni - og allerede ugen efter den 11. juni, var gentagelsen en realitet. Søndag den 17. september blev det så alle gode gange tre for Albertslund, som nu kan pryde sig med at være den by i landet, hvor millionen er faldet flest gange.
Og da millionen igen blev trukket, udløste det altså også sidegevinster.
due