Info-møde på Busbjerg
Forleden mødte 45 interesserede op til Busbjergs Spillenes informationsmøde på Ulstrup Skole.
I sommeren 2018 spiller Busbjerg nemlig den berømte 'The Sound of Music' af Rogers & Hammerstein, som handler om den uregerlige nonne Maria og hendes møde med kaptajn Von Trapp og hans syv børn i starten af 2. Verdenskrig.
Formanden, Søren Kristensen, bød velkommen og derefter fortalte instruktør Michael Pedersen om forestillingen, personerne i stykket og om hvordan en audition foregår.
På selve auditiondagen bliver man mødt af først en fotograf, der vil tage et billede, og en sydame, som tager mål til kostumer, hvis man nu skulle være så heldig at komme med.
Der holdes audition 30, september og 8. oktober, og tilmeldingsblanketten kan findes på foreningens hjemmeside www.busbjerg.dk, hvor man også kan læse om Busbjergs mange andre aktiviteter: Busbjergkoret samt teaterskolen Busbjergs Børn og Unge. jbe