450 på vandretur for hospice
Se Jan Stephans fotos
STØTTESTAFET Søndagens støttestaftet til fordel for det frivillige arbejde på Arresødal Hospice blev en overvældende succes.
Trods gråt vejr og våde dryp deltog 450 betalende voksne og en masse 'gratis børn' i stafetten - en 5 km lang gåtur med start og mål ved Arresødal.
Rigtig mange pårørende, som har haft nær familie boende den sidste tid på hospice, deltog, og det var et bevægende øjeblik, da alle tog hinanden i hænderne under sangen “Ræk mig din hånd”, der handler om den sidste afsked.
Det endelige regnskab er ikke gjort op, men frivilligkoordinator Lone Clemen anslår, at der bliver omkring 100.000 kroner i overskud til det frivillige arbejde.
“Helt fantastisk,” konkluderer Lone Clemen, som allerede nu slår fast, at der også bliver “Mig til Dig-stafet” næste år.