Korsang i Krypten
Oplev skanderborgkoret Vocalí i krypten under Slotskirken
Arkiv
Torsdag 30. marts kl. 19.30 fylder Skanderborgkoret Vocalí igen krypten under Slotskirken med velklingende korsang til arrangementet 'Aftensang med noter'.
Aftenen byder på et blandet program bestående af en række smukke klassiske og rytmiske korsatser sunget af Vocalí.
Musikken krydres undervejs af baggrundsfortællinger om f.eks. komponister eller tekster samt et par fællessange, så alle kan få del i glæden ved at synge sammen.
Vocalí ledes af Alice Vestergaard og akkompagneres af pianist Niels Nørager. Gratis adgang.