Hollændere lærte af landsbyerne
Arrangementet 'Oplev Landsbyen' havde ikke alene danske gæster. Da det var en del af Aarhus 2017, deltog også cirka 50 gæster fra Leuwarden i Holland, som skal være kulturhovedstad i 2018.
23 af gæsterne var indkvarteret privat i Favrskov-området, og søndag havde Landsbyrådet i Favrskov arrangeret en heldagsudflugt for dem og værtsfamilierne med besøg i Voldby, Sall og Røgen, hvor lokale ildsjæle viste friskole, svømmebad, kirke, eventsted, friplejehjem, forsamlingshus og kunsten ude i landsbyerne frem. Undervejs blev der udvekslet masser af erfaringer, synspunkter og gode grin.
“Det var berigende at have en hel weekend sammen med disse ildsjæle, og vi kan konstatere, at vi har rigtig mange af de samme holdninger i forhold til landsbysamfund og også mange af de samme udfordringer, så afstand betyder ingenting, når ildsjæle samarbejder,” udtaler Hanne Smedegaard i en pressemeddelelse.
Hun er formand for Landsbyrådet i Favrskov, hvor alle 41 landsbyer har en repræsentant.jesl