Fortsæt til indhold

Hård skæbne i Herning

Samfund
Arkiv

@Byline.emne:Håndbold 888ligaen HCM - Skanderborg Håndbold 26-21 (10-11) Målscorer Skanderborg Håndbold: Morten Kirk Olesen 8, Morten Balling 5, Frederik Ladefoged 3, Jonas Eichwald 2, Andreas Væver 1, Mathias Smed 1, Nikolaj A. Nielsen 1. Det begyndte godt for Skanderborg i torsdagens kamp mod HCM med en 3-1 føring. Gode præstationer fra specielt Morten Kirk Olesen, Kristoffer Laursen og tilbagevendte Morten Balling gjorde, at resten af 1. halvleg blev en tæt affære. Skanderborg var en overgang foran med 3 mål, men Frederik Ladefoged sørgede ved halvlegens afslutning for en pauseføring på et enkelt mål 10-11 i The Green Gunmens favør. Med 5 minutter igen var HCM foran med et enkelt mål og kampen var helt åben. Efter en uheldig 2 minutters udvisning grundet en forkert udskiftning udnyttede Basard Hakaj den ekstra plads på stregen til at udbygge Midtjylland- føringen. Herfra gik luften af ballonen og The Green Gunmen satsede alt for at komme tilbage i kampen, og kampens resultat på 26-21 blev en smule misvisende for en ellers god Skanderborg præstation. Skanderborg må i øvrigt undvære højrefløjen Mike Haack i det næste halve år. Årsagen er en knæskade.