Bred enighed i Region Hovedstaden
Fyringer og ekstra penge til Sundhedsplatformen i regionens nye budget
budget Samtlige partier i regionsrådet er enige om næste års budget for Region Hovedstaden. Budgettet finder blandt andet ekstra penge til Sundhedsplatformen og psykiatrien - men indeholder også afskedligelser. Det skriver regionen i en pressemeddelelse.
“Vi har med dette budget indgået en bred og ansvarlig aftale, hvor vi på tværs af partierne er enige om at prioritere patienterne, og hvor vi tager nye initiativer, der skal være med tila t holde regioenns udgiter til administration i snor,” siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.
Budgettet indeholder besparelser å op til 80 millioner kroner, og pengene skal findes på regionens centrale administration og på administrationen på regionens hospitaler “til gavn for paitenterne,” lyder det fra formanden.
Regionens nye elektroniske journalsystem, Sundhedsplatformen, får også penge i næste års budget. 10 millioner kroner får systemet med til forbedring og optimering. Systemet betyder også, at der er sparet over 100 millioner kroner indtil nu, fordi nogle opgaver er faldet bort.
Fyringer på vej
Budgettet betyder også, at der skal findes besparelser for 115 millioner kroner eller op mod 80 stillinger. Ifølge regioenn er økonimien “robust”, men udgifter til hospitalsmedicin og nye behandlinger trækker i den anden retning.
Regionen forventer dog, at antallet af afskedigelser bliver mindre end 80 på grund af naturlig afgang, omplacering og ledige stillinger, der ikke bliver slået op. Der er omkring 40.000 ansatte i Region Hovedstaden.
Budgettet skal andenbehandles den 19. september.
jbt