En smuk, dygtig og fabelagtig person

Hun har glædet sig til dagen længe og har for længst læst Marianne Verges biografi om Holger Blom til ende.

Sypigen Kitty Korndahl Fryman har nemlig selv arbejdet sammen med modeskaberen fra Skanderborg. Derfor var hun også klar fredag til at køre fra København til Skanderborg for som en del af de særligt udvalgte gæster sammen med Prinsesse Benedikte at overvære åbningen af Danmarks første udstilling om Holger Blom.

”Jeg blev udlært som dameskrædder i 1948 hos Fru Kølgaard. Da var jeg bare 18 år, og tog først et år til London som au-pair. Her syede jeg for husets frue og passede børn. Da jeg kom hjem, hørte jeg meget om Holger Blom fra en veninde, som var ved balletten. 'Du skulle tage at søge ind hos Holger – det er lige noget for dig,' sagde hun til mig. Og det gjorde jeg så,” fortæller Kitty.

Det var i 1949 og Kitty var blandt de heldige, der blev antaget i Holger Bloms Systue.

”Hvis man kunne bruges, så fik man lov at blive. Ellers så var det farvel igen efter 14 dage,” husker hun.

”Da jeg så selv havde været der i 14 dage, kaldte Blom mig ind til en samtale. Åhhh, jeg troede, at nu var det farvel. Det var virkelig med bævende hjerte, jeg gik ind til ham. Og så siger han: 'Kitty, der er en ung mand her, der gerne vil stå i lære. Vil du tage ham som elev?' Jeg kunne have kysset ham,” griner hun.

Fra sin tid hos Holger Blom har Kitty kun gode minder.
”Jeg var utrolig glad for at være der. Der var altid sådan en god atmosfære. Blom var et vidunderligt menneske. Charmerende. Og så var han så smuk. Og tøjet..., ja altså, det var det mest vidunderlige tøj, der blev syet i Bloms systue. Alle var så fabelagtig dygtige,” fortæller hun.

”Dengang var det jo ikke ualmindeligt, at man fik syet sit tøj hos en dameskrædder.”

Og her var Holger Blom en af de tre store B'er. Preben Birck og Uffe Brydegaard var de to andre. De tre var venner, men også konkurrenter.

”Vi syede tøj både til teatret og til private. Dem, der havde råd. Blom selv havde ikke forstand på penge, så det var Frøken Elling, der bestemte prisen på de kjoler, der blev syet. Blom, han var altid den glade giver,” fortæller Kitty.

”Han var nok lidt for gavmild og gav for meget væk. Bodil Kjær for eksempel. Hun var jo hans muse, plejede han at sige, og han forærede hende mange kjoler. Hun betalte aldrig.”

Drøm om egen systue

I løbet af de tre år, Kitty var sypige hos Blom, var hun blandt andet med til at sy de smukke kjoler til Bodil Kjær i musicalfilmen Mød mig på Cassiopeia.

”Jeg husker især en af kjolerne. Den havde flere lag af blade. Hvert blad var dekoreret med perler og pailletter, og det tog uhyggeligt lang tid at gøre hvert blad færdig. Til sidste sad vi fem piger og syede på bladene til langt ud på natten for at få kjolen færdig til tiden. Det var en fantastiske kjole. Så elegant.”

Kitty var hos Holger Blom i tre år frem til 1952. En tid, hun ser tilbage på med stor glæde.

”Vi tjente jo ikke så meget, men det var gode år, og jeg lærte meget, jeg kunne tage med mig videre. Dengang havde jeg en drøm om at starte min egen systue en dag.”

Der skulle dog gå mange år, før den drøm fik vinger og da det endelig skete, var det i en anden udgave.

Jeg blev gift og fik børn, og først da de blev voksne, kom der liv i den gamle drøm. Men da var den tid forbi, hvor man kunne leve af at sy for andre. Med 1970'erne kom alt stangtøjet og man holdt op med at få syet sit tøj hos en skrædder.”

I stedet foreslog Kittys mand hende, at undervise. I 1977 begyndt hun derfor som underviser i finere syning og skrædderkunst på aftenskole. Her underviste hun i mange år, indtil aftenskolen lukkede.

”Men lyst til at stoppe, det havde jeg ikke. En af mine elever foreslog så, at hun kunne tage sig af alt revisor-arbejdet, og sådan gik det til, at jeg i en alder af 77 år omsider blev selvstændig,” griner hun.

Det er 10 år siden nu, og Kitty er still going strong. Det er da også en af hendes nuværende elever, der er taget med hende til åbningen af Holger Blom udstillingen.

”Jeg har oplevet så mange pudsigheder, fordi jeg har kendt Blom. For eksempel mødte jeg engang ved et sommerhus i Gilleleje en ældre dame, der havde spillet bridge med Holger Bloms forældre. Åhh, hvor kunne hun fortælle mange anekdoter om ham, husker Kitty”.

”Blandt andet om, hvordan han som barn til et krybbespil i skolen havde syet englevinger fyldt med perler og pailletter. Han havde en stor skabertrang allerede dengang.
Hun fortalte også, hvordan Bloms far, da Holger fyldte 18 år, havde sagt, at det var en sorgens dag. Hans søn havde ønsket sig en symaskine, og det havde han fået.”